BelysningsRådgivning & LYSDESIGN

Belysningsrådgivning

Arkitektonisk belysning

Museums- og galleribelysning

Udendørs belysning

Butiksbelysning

Energioptimering

Belysningsrådgivning

Artlightcph tilbyder belysningsrådgivning og lysdesign til private såvel som professionelle.

Skal du bygge nyt, renovere, energioptimere eller har du blot behov for en gennemgang af belysningen i dit hjem? Udviklingen inden for LED belysning går stærkt, I dag har man mulighed for at skifte farven på belysningen hen over døgnet, det kaldes dynamisk belysning.  Valget af de rigtige lamper eller blot en ny lyskilde kan gøre en væsentlig forskel for oplevelsen af rummet.  Så kig forbi Bagerstræde på Vesterbro eller send mig en mail. Jeg er altid frisk på at give gode råd til valg af lamper eller hjælpe med at afdække dit behov for eventuel rådgivning. Du kan vælge at købe en lysdesignpakke for mere grundig rådgivning. Se mulighederne herunder.

Artlightcph rådgiver i hele landet.

Lille lysdesignpakke   Pris  fra 1450,-  inkl. moms. Vi holder møde privat/butikken eller korresponderer pr. mail. Du fremsender fotos og evt. tegninger. Derefter modtager du et belysningsforslag, som du selv råder over. Hvis du vælger at købe lamperne gennem Artlightcph kan vi nedsætte pakkens pris.
Stor lysdesignpakke Pris fra 5.000,- inkl. moms. I fremsender tegninger, foto, og evt. inspiration. Derefter tilbyder jeg at komme ud til et møde og se projektet, og efterfølgende udarbejdes et koncept evt. inkluderet lysberegning med 3D-visualisering. Hvis i vælger at købe lamperne gennem Artlightcph vil jeg kunne nedsætte prisen på rådgivning.

Arkitektonisk belysning

Til større byggeprojekter tilbyder Artlightcph lysdesign med fokus på slutbrugerens behov.

Artlightcph har erfaring med at håndtere både store og små belysningsprojekter for offentlige og private bygherrer. I forbindelse med nybyggeri, ombygning eller energirenovering er det vigtigt, at vi sammen får identificeret slutbrugernes behov. Valg af den forkerte farvetemperatur eller et alt for kompliceret styresystem forekommer desværre ofte. Derfor vil jeg gerne være involveret så tidligt som mulig i projektet, så vi sammen kan træffe et oplyst valg.

Med mig som lysdesigner vil I få et gennemarbejdet og bæredygtigt løsningsforslag med el-teknisk overblik. Jeg rådgiver både om indendørs og udendørs belysning, og lægger stor vægt på at tilpasse projektet til jeres behov og økonomi.

Artlightcph kan udarbejde et belysningskoncept og rådgive om valg af de mest optimale armaturer og styresystemer. Jeg kan også levere den nødvendige dokumentation efter de danske belysningskrav i form af lysberegninger og visualisering i dialuxEVO.

Udendørs belysning

Synlighed – tryghed – Identitet

Belysning kan gøre en markant forskel. Den kan fremhæve dine facader, skabe hygge i gågaden, belyse træerne i din private have, på en legeplads eller midt i byens park. Lys fremkalder farverne i mørket og kan tilføje magi og identitet.

Den rigtige effektbelysning på f.eks. skulpturer og andre spændende elementer, giver synlighed, identitet og tryghed om natten og på de lange mørke vinterdage.

Byrums-, skulptur- og pladsbelysning.

En god belysning kan i sig selv opgradere et byrum og skabe tryghed samt opfordre til leg og fællesskab. Lysdesign spiller også med som en vigtig og kreativ partner i et nyt anlægsprojekt.

Når der skal benyttes belysning udendørs, er det vigtigste for mig kvalitet, da belysningen skal kunne holde mange år i et aggressivt udendørs miljø. Jeg har et stort kendskab til det europæiske belysningsmarked og tilbyder rådgivning til valg af den rigtige armaturtype med øje for farvetemperatur, belysningskrav og energibesparende foranstaltninger. Jeg tilbyder lysberegning og visualiseringer i forbindelse med projekteringen.

Museums- og galleribelysning

Få kunsten frem i det rigtig lys!

Et maleri er skabt under specifikke lysforhold under høj himmel eller i stearinlysets skær, og derfor kræver det ofte sit eget lys. En sparepære eller moderne LED er ikke altid den optimale belysning. Kunst skal præsenteres på den rigtige måde, og noget kunst kræver lidt hjælp med på vejen. Med flere års erfaring fra teaterverdenen ser jeg ofte kreative løsninger, som får kunsten frem i det rigtige lys.

Artlightcph tilbyder at gennemgå jeres lyspakke og se hvad, der kan genbruges, og hvad, der bør udskiftes og energioptimeres. Jeg ser på jeres behov:

  • Er det permanente udstillinger eller  udskiftes kunsten ofte?
  • Hvem indstiller lyset – professionelle eller frivillige?
  • Er det en fordel med for programmeret belysning eller skal det holdes enkelt.

Som lysdesigner kan jeg rådgive efter jeres behov og økonomi.

Jeg tilbyder et mini-kursus: Kunsten at sætte det rigtige lys på en udstilling.
Med udgangspunkt i den belysning I har til rådighed underviser jeg i lyssætning. Dette kursus henvender sig til udstillingssteder med frivillige, kunstforeninger, museumspersonale eller gallerister.

Se reference fra Arne Haugen Sørensen

Butiksbelysning

Din butik kan hurtigt få et løft, der giver mersalg og samtidigt sparer på energien. Som lysdesigner forholder jeg mig til den enkelte kundes projekt. Med focus på jeres profil kan jeg se muligheder, der skabe den rette stemning og synlighed.

Valget af de rigtige lamper og spot kan gøre en væsentlig forskel for kundernes oplevelse af rummet. Måske kan nye lyskilder med LED klare opgaven, men fordelene ved LED er mange. For eksempel kan LED dæmpes og skabe stemning og variation i butikken. Har i problemer med varme i butikken om sommeren, vil energioptimering også  kunne afhjælpe  dette. Levetiden på LED er langt bedre end ved andre belysningstyper. Vælger med de nyeste LED armaturer kan de fås med dynamisk belysning, som betyder at lyset kan skifte farvetemperatur fra koldt til varmt hen over åbningstiden og en særlig nat belysning vil nemt kunne kodes. Jeg tilbyder at gennemgå jeres belysning og om der skal bygges helt om eller blot justeres og tilkøbes nogle få lamper skal vi nok finde den bedste løsning som passer til jeres økonomi og behov.

Placering og fokusering af lamperne kan gøre en væsentlig forskel. Jeg holder gerne et mini kursus for jeres dekoration eller indretnings ansvarlige, hvor vi gennemgår jeres nuværende eller opdateret belysning, så i selv fremadrettet kan sørge for en spændende og opdateret belysning .

Energioptimering

Jeg hjælper gerne jeres firma eller orginitation med energioptimering frem mod en bæredygtig bundlinje.                              I min rådgivning ligger jeg vægt på kvalitet og holdbarhed samt genbrug med nye lyskilder eller ombygning af armaturerne, hvis det er hensigtsmæssigt.  Ofte kan udskiftningen til LED gi et bedre indeklima med lavere temperaturer og større arbejdsglæde. Vælger I dynamisk belysning er der andre fordele som også kan spare energi.  Der er mange valg og fald grupper, løsningen er aldrig den samme.  Jeg vil med min tekniske baggrund rådgive så optimalt og oprigtigt jeg kan, mod en lysere fremtid.